Hvad er lavt selvværd egentlig?
Man kan være dygtig til det meste og stadig have en grundfornemmelse af ikke at slå til. De to ting handler nemlig ikke om det samme.
Der er en forvirring i sproget, som gør det svært at arbejde med det her, og den er værd at rydde op i først.
Selvtillid handler om, hvad du kan. Tror du på, at du kan holde oplægget, køre bilen, klare eksamen? Den er knyttet til konkrete områder, og den kommer af erfaring.
Selvværd handler om, hvad du er værd. Uafhængigt af præstation. Den er ikke knyttet til et område — den er baggrunden, alt det andet foregår på.
Derfor kan man være dygtig, anerkendt og kompetent og stadig have en vedvarende fornemmelse af ikke at være god nok. Det er ikke inkonsekvent. Det er to forskellige ting.
Det, selvværdsbølgen ikke leverede
I 1980’erne og 90’erne blev lavt selvværd udpeget som forklaringen på det meste: dårlige karakterer, kriminalitet, misbrug, vold. Skoler byggede programmer på at rose børn mere.
Da man gjorde forskningen op, holdt det ikke.
Højt selvværd hænger sammen med gode karakterer, men det ser ud til at være en følge af dem snarere end en årsag til dem. Det forebygger heller ikke rygning, alkohol eller stofbrug i det omfang, man håbede.
Og et fund er direkte kontraintuitivt: lavt selvværd gør ikke folk aggressive. Hvis noget, peger data den anden vej — aggression optræder oftere hos folk med et højt, men skrøbeligt selvbillede, som bliver truet.
Det, højt selvværd faktisk hænger sammen med, er mere beskedent, men reelt: større tilfredshed med livet og mere initiativ. Man tør prøve ting.
Pointen er ikke, at selvværd er ligegyldigt. Den er, at det ikke er den kontakt, hele maskinen hænger på — og at man ikke løser noget ved at pumpe det op udefra.
Hvorfor affirmationer kan gøre det værre
Her er et af de mest brugbare fund på området, og det går imod stort set alt, hvad man ser på sociale medier.
At gentage positive udsagn om sig selv — “jeg er værdifuld”, “jeg er god nok” — har vist sig at hjælpe folk, der i forvejen har det godt med sig selv. For folk med lavt selvværd gjorde det dem i forsøg dårligere tilpas, ikke bedre.
Forklaringen giver mening, når man tænker over den. Et udsagn, der ligger for langt fra det, man tror om sig selv, bliver ikke troet. Det bliver bemærket som falsk — og så minder øvelsen mest af alt om, hvor stor afstanden er.
Det er ikke et argument for at tale grimt til sig selv. Det er et argument for, at selvværd ikke ændrer sig ved at blive påstået.
Hvad der ser ud til at virke bedre
Bevismateriale frem for udsagn. Det, der flytter en overbevisning om sig selv, er erfaringer, der ikke passer med den. Gør noget, du troede du ikke kunne, og læg mærke til, at du gjorde det. Det er langsomt og det virker.
Selvmedfølelse frem for selvvurdering. Det er den vigtigste forskel. Selvværd kræver, at man vurderer sig selv — og en vurdering kan altid falde ud til den anden side. Selvmedfølelse springer vurderingen over: den handler om at møde sig selv, som man ville møde en ven, der havde det svært.
Den skelnen er ikke bare sprogblomster. Selvmedfølelse hænger lige så stærkt sammen med trivsel som selvværd gør, men den er mere stabil, fordi den ikke afhænger af, hvordan det går. Og der er efterhånden god dokumentation for, at man kan træne den, og at det mindsker symptomer på depression og angst.
Se på, hvad dit selvværd er hængt op på. For de fleste er det ikke generelt — det hviler på et par bestemte søjler: udseende, præstation, andres godkendelse, at være til nytte. Jo smallere grundlaget er, jo mere sårbart bliver det. Bare det at kunne se sine egne søjler gør noget.
Kognitiv adfærdsterapi. Der findes en veldokumenteret tilgang målrettet lavt selvværd, som arbejder med de leveregler, man har lagt sig til — jeg skal være til nytte for at høre til, jeg må ikke fejle — og med de forudsigelser, de laver.
Det, der plejer at ligge under
Lavt selvværd er sjældent en isoleret ting. Der er nogle mønstre, der næsten altid følger med, og som er lettere at gribe fat i:
Grublerier. Den indre gennemgang af, hvad der er galt med en. Se Overtænkning: hvorfor det ikke hjælper.
Vanskeligt ved at sige fra. Hvis værdien kommer af at være til nytte, er et nej ikke bare et nej. Se Hvorfor er det så svært at sige nej?
Undgåelse. Man tester aldrig forudsigelsen, fordi man ikke går ind i situationen. Så bliver den stående uimodsagt — mest udtalt ved social angst og ved udsættelse.
Krav, der ikke kan opfyldes. Når værdien afhænger af præstationen, bliver barren det sted, hvor man kan tabe. Se Perfektionisme: den skadelige del.
Hvornår det er noget andet
Lavt selvværd og depression ligner hinanden, og de forstærker hinanden. Er der også vedvarende nedtrykthed, mistet glæde ved næsten alt, ændret søvn og appetit — så er det depression, der skal behandles først, og der findes behandling, der virker. Se Hvornår skal man gå til psykolog?
Og hvis der er tanker om, at verden var bedre stillet uden dig, så er det ikke lavt selvværd længere. Ring til din læge, vagtlægen eller Livslinien på 70 201 201, der har åbent hele døgnet.
Denne artikel er almen information om psykologi og krop — ikke behandling eller individuel rådgivning. Har du det svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.