Hvornår skal man gå til psykolog?
Der findes ikke en grænse, man skal over, før man har lov. Men der findes nogle ret brugbare tegn på, at det er blevet svært at komme videre alene.
Det spørgsmål, folk stiller sig selv, er som regel: er det slemt nok?
Det er et dårligt spørgsmål. Det gør hjælp til noget, man skal kvalificere sig til, og det er en af grundene til, at de fleste venter længere, end de burde. Der findes bedre spørgsmål at stille.
De tegn, der er værd at handle på
Ikke som en tjekliste, hvor man skal have et bestemt antal. Som mønstre, der peger samme vej.
Det er blevet varigt frem for episodisk. Alle har dårlige uger. Det, der er værd at reagere på, er, når tilstanden ikke længere svinger — når det har ligget fladt i måneder frem for at komme og gå.
Det påvirker det, du gør. Ikke bare hvordan du har det. Melder du fra til ting, du plejede at glæde dig til? Er der steder, du ikke længere tager hen? Undgåelse er det tydeligste enkelttegn, fordi det er dér, en tilstand begynder at gøre livet mindre.
Du har prøvet det, du plejer. Motion, søvn, ferie, en snak med en ven. Det virker for almindelige lavpunkter. Når det ikke længere flytter noget, er det information.
De samme mønstre gentager sig. Samme type konflikt i hvert forhold. Samme reaktion i hver presset situation. Mønstre, man kan se og alligevel ikke ændre, er noget af det, terapi er bedst til.
Kroppen siger noget, prøverne ikke kan bekræfte. Vedvarende spændinger, mavegener, hjertebanken eller søvnproblemer, hvor lægen ikke finder en forklaring — og hvor det svinger med, hvor presset du er. Se Psykosomatisk betyder ikke indbildt.
Andre har sagt det. Man er ofte den dårligst placerede til at vurdere sin egen tilstand. Har flere sagt det uafhængigt af hinanden, er det værd at tage alvorligt.
Du bruger noget til at holde det nede. Alkohol, arbejde, mad, skærme, træning. Ikke som moralsk spørgsmål — som et signal om, at der er noget, der skal dæmpes hver dag.
Og det, der ikke kan vente
Nogle ting skal ikke afvejes.
Tanker om ikke at ville leve. Ring til din læge, vagtlægen, eller Livslinien på 70 201 201 — de har åbent hele døgnet. Er der akut fare, ring 112.
Det samme gælder ved svær selvskade, ved en akut krise efter vold eller overgreb, og hvis du ikke længere kan passe dine mest basale behov.
Psykolog, psykiater eller terapeut?
Det er værd at få styr på, for titlerne betyder ikke det samme — og en af dem betyder ingenting juridisk.
Psykolog er en beskyttet titel i Danmark. Den kræver en kandidatuddannelse i psykologi, og autoriseret psykolog kræver derudover to års superviseret praksis. En psykolog laver udredning og samtaleterapi og kan ikke ordinere medicin.
Psykiater er en læge med speciale i psykiatri. Også beskyttet titel. Kan udrede, stille diagnoser og ordinere medicin. Det er vejen, hvis medicin kan være relevant, eller hvis tilstanden er svær.
Terapeut, coach, behandler er ikke beskyttede titler. Enhver må kalde sig det. Det betyder ikke, at de er dårlige — der er dygtige folk med grundige uddannelser i den kategori — men det betyder, at titlen i sig selv ikke fortæller dig noget. Du er nødt til at spørge ind til uddannelsen.
Et rimeligt spørgsmål at stille enhver behandler: hvilken uddannelse har du, hvor lang var den, og hvem står bag den? Et ordentligt sted svarer gerne.
Hvordan tilskud og henvisning fungerer
I Danmark kan din egen læge henvise til psykolog med offentligt tilskud i en række situationer. Blandt dem er:
- Let til moderat depression og let til moderat angst, herunder OCD
- Efter røveri, vold eller voldtægt
- Efter en ulykke eller en anden traumatisk hændelse
- Ved dødsfald i den nærmeste familie — se Sorg kommer ikke i fem faser
- Efter et selvmordsforsøg
- Ved incest eller seksuelle overgreb før det fyldte 18. år
- Som pårørende til alvorligt psykisk syge eller ved alvorlig invaliderende sygdom
Med en henvisning betaler du selv en del af prisen — omkring 40 % — og forløbet er typisk på op til 12 samtaler, med mulighed for forlængelse ved depression og angst.
Reglerne ændrer sig med jævne mellemrum, blandt andet aldersgrænserne og de særlige ordninger for unge. Spørg din læge om, hvad der gælder nu, i stedet for at læse det på nettet — også her.
Der er som regel ventetid. Spørger du flere steder på listen, kommer du hurtigere i gang.
Uden henvisning kan du gå til hvem du vil og betale selv. Tjek også, om du har en sundhedsforsikring gennem dit arbejde eller din fagforening — mange har det uden at vide det, og de dækker ofte et antal samtaler uden ventetid.
Er du studerende, findes Studenterrådgivningen gratis. Er det et barn, går vejen gennem skolens PPR eller egen læge.
Hvad man kan forvente
Første samtale er som regel afklaring: hvad er problemet, hvor længe har det stået på, hvad har du prøvet. Man skal ikke have forberedt sig eller kunne formulere det præcist.
Terapi er ikke gode råd, og det er heller ikke bare at få talt ud. Det, der har bedst dokumentation ved de mest almindelige tilstande, indebærer som regel, at man gør noget mellem gangene — prøver noget af, holder øje med et mønster, opsøger det, man plejer at undgå.
Og en ting, der er værd at vide på forhånd: det vigtigste for udbyttet er, om det klikker med behandleren. Relationen er blandt de mest konsistente forudsigere for, om terapi virker. Passer det ikke efter nogle gange, er det et legitimt grundlag for at skifte — ikke et nederlag.
Det korte svar
Du skal ikke være syg nok. Du skal have en grund til at tro, at det ikke løser sig selv.
Og hvis du har brugt tid på at overveje, om du burde — så er du allerede forbi det sted, hvor spørgsmålet var relevant.
Denne artikel er almen information om psykologi og krop — ikke behandling eller individuel rådgivning. Har du det svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.