Social angst: hvad der holder den i live
Du er sikker på, at det var pinligt. Du kan mærke det. Problemet er, at fornemmelsen ikke er en oplysning om, hvordan det så ud.
Social angst er ikke generthed skruet op. Den har en bestemt indre mekanik, som er ret præcist kortlagt — og som er brugbar at kende, fordi hvert led i den kan gribes an.
Kort sagt handler det ikke om manglende sociale evner. Det handler om, hvad opmærksomheden laver, når man er i situationen.
Det centrale trick
Her er kernen, og den er værd at læse to gange.
Når man bliver nervøs i en social situation, flytter opmærksomheden indad. Man holder øje med sig selv: hvordan lyder jeg, rødmer jeg, ryster hånden, sagde jeg noget dumt.
Og så sker det afgørende: man bruger den indre fornemmelse til at slutte, hvordan man ser ud udefra. Man kan mærke, at hjertet hamrer, og konkluderer, at det kan ses. Man føler sig kejtet og konkluderer, at man virker kejtet.
Den slutning er ikke gyldig. Andre kan ikke se din puls, og de kan sjældent se, at du er nervøs, i nærheden af det omfang, du forestiller dig. Når man beder udenforstående vurdere folk med social angst, bedømmer de dem konsekvent mere positivt, end personerne bedømmer sig selv.
Der er også en pris ved at kigge indad: man går glip af det, der faktisk foregår. Man hører dårligere efter, fanger færre signaler og virker derfor mere fjern — hvilket bagefter bliver opfattet som bekræftelse.
De tricks, der gør det værre
De fleste med social angst har udviklet et sæt strategier for at klare situationerne. De virker i øjeblikket, og de er præcis det, der holder problemet i live.
Det kan være at undgå øjenkontakt. At forberede sætninger på forhånd. At sige så lidt som muligt. At holde om glasset med begge hænder, så det ikke ryster. At stå tæt på udgangen. At tage en genvej gennem et par genstande.
De har alle to virkninger:
De forhindrer, at forudsigelsen bliver modbevist. Går det godt, tilskriver man det strategien — det gik kun, fordi jeg forberedte mig. Så bliver overbevisningen stående.
De gør ofte det frygtede mere sandsynligt. Den, der undgår øjenkontakt og siger lidt, virker faktisk mere afvisende. Strategien producerer den reaktion, den skulle forhindre.
Og bagefter
De fleste kender den. Man kommer hjem og gennemgår det hele: hvad man sagde, hvordan det lød, hvad de tænkte.
Den efterbehandling er ikke uskyldig. Den arbejder på hukommelsen — den skriver episoden om til den værste udgave, og det er den udgave, man tager med sig næste gang.
Det er den samme mekanisme som i Overtænkning: hvorfor det ikke hjælper. Og hvis tankerne kredser om, hvad man er for et menneske frem for hvad man gjorde, er der også skam i spil — se Skam og skyld er ikke det samme.
Generthed eller angst?
Grænsen går ikke ved, hvor ubehageligt det føles. Den går ved, hvad det koster.
Generthed betyder, at man er lidt tilbageholdende og varmer langsomt op. Social angst betyder, at man siger nej til ting, man gerne ville, undgår situationer, vælger uddannelse eller arbejde efter, hvor lidt man skal tale — eller udholder det med så meget ubehag, at det fylder dage før og efter.
Undgåelsen er det tydeligste tegn, fordi det er dér, tilstanden begynder at gøre livet mindre. Det gælder også en beslægtet form: at sige ja til alt for ikke at skulle risikere nogens reaktion. Se Hvorfor er det så svært at sige nej?
Det starter typisk tidligt — for mange i teenageårene — og en del har levet med det i mange år, før de spørger nogen. Det er en af de tilstande, folk venter længst med.
Hvad der virker
Det gode ved social angst er, at den er blandt de bedst behandlede tilstande, vi har.
Kognitiv adfærdsterapi er førstevalg, og en bestemt individuel form — bygget på præcis den model, der er beskrevet ovenfor — har i sammenlignende forsøg klaret sig bedre end både gruppeterapi og medicin.
Kernen er ikke at lære at slappe af eller at træne sociale færdigheder. Den er tre ting:
Flyt opmærksomheden udad. Øv dig i at rette den mod den anden person og mod samtalen i stedet for mod dig selv. Det lyder simpelt og er svært — og det ændrer, hvad du får ud af situationen.
Drop et trick ad gangen. Gå ind i en situation uden din sædvanlige strategi og se, hvad der sker. Det er dér, forudsigelsen endelig får lov at blive testet.
Se dig selv udefra. En videooptagelse af en samtale er en af de mest effektive øvelser, der findes på området, fordi afstanden mellem hvordan det føltes og hvordan det så ud næsten altid er stor.
Medicin — typisk SSRI — har også dokumentation og kan være relevant, særligt hvis angsten er svær. Ved enkeltstående præstationssituationer bruges nogle gange betablokkere. Begge dele er en lægesamtale.
Hvad der ikke hjælper
At drikke sig igennem det. Alkohol virker med det samme og er en af de mest direkte veje til at gøre social angst til noget større — dels fordi det bliver en strategi, dels fordi angsten er værre dagen efter.
Og at vente på at føle sig klar. Trygheden kommer efter erfaringen, ikke før.
Hvornår du skal tale med nogen
Gå til din læge, hvis angsten begrænser dit arbejde, din uddannelse eller dine relationer, hvis du bruger alkohol til at klare sociale situationer, eller hvis du har trukket dig fra det meste.
Social angst er på listen over tilstande, hvor du kan blive henvist til psykolog med tilskud — se Hvornår skal man gå til psykolog?
Denne artikel er almen information om psykologi og krop — ikke behandling eller individuel rådgivning. Har du det svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.