Når sex bliver svært

Kroppen gør ikke, som den plejer, og så begynder man at holde øje med den. Det er præcis dér, det bliver selvforstærkende.

Af Frederik Holm Damgaard · 28. august 2026

Seksuelle vanskeligheder er blandt de mest almindelige ting, folk går alene med — og blandt dem, der er lettest at gøre værre ved at forsøge at løse dem.

Det meste af det følger nogle få mekanismer, som er velbeskrevne.

At holde øje med sig selv

Her er kernen, og den går igen på tværs af næsten alle problemstillinger på området.

Når noget er gået skævt én gang, begynder man at overvåge. Virker kroppen? Er det ved at ske igen? Kan den anden mærke, at jeg er anspændt?

Opmærksomheden flytter altså fra det, der foregår, til en vurdering af en selv. Og det er dødsstødet — for ophidselse kræver, at man er til stede i det, ikke at man betragter det udefra.

Det er nøjagtig samme mekanisme som i social angst: man vender opmærksomheden indad, bruger sin egen anspændthed som bevis på, at det går galt, og producerer dermed det, man frygtede.

Og fordi kroppens ophidselsesreaktion styres af den del af nervesystemet, der arbejder dårligt under alarm, er anspændthed ikke bare ubehagelig. Den er direkte modvirkende.

Lyst kommer ofte efter, ikke før

Den udbredte forestilling er, at lyst opstår spontant, og at man derefter handler på den.

For nogle er det sådan. For mange andre — særligt i langvarige forhold — fungerer det omvendt: man begynder uden særlig lyst, og lysten kommer undervejs, når kroppen er i gang.

Det er ikke en fejl eller et tegn på, at noget er galt i forholdet. Det er en anden og helt almindelig måde, lyst fungerer på.

Konsekvensen er praktisk: venter man på at få lyst, sker der måske aldrig noget. Og så konkluderer man, at lysten er væk, når den i virkeligheden bare ikke er den type, der melder sig først.

Det er også værd at vide, at forskellig lyst i et par er det almindeligste af alt. Det er ikke en lidelse hos nogen af parterne. Det bliver først et problem, når det bliver til en sag om, hvem der er noget galt med.

Det, der skal undersøges først

Der er ting, som ikke er psykologiske, og som skal afklares, før man arbejder med resten.

Ved rejsningsproblemer er der ét spørgsmål, der siger meget: er der morgenrejsninger, og virker det ved onani? Er svaret ja, fungerer mekanikken, og det peger på anspændthed og situation. Er svaret nej — er det aftaget gradvist og er der ingen spontane rejsninger — så skal det undersøges medicinsk.

Og en oplysning, der er vigtigere end folk tror: rejsningsproblemer kan være et tidligt tegn på hjerte-kar-sygdom. De små kar påvirkes først. Det er en god grund til at få målt blodtryk, blodsukker og kolesterol frem for at bestille noget på nettet.

Ved smerter skal der altid undersøges. Underlivssmerter kan skyldes infektion, endometriose, hudlidelser i skedeåbningen, tørhed efter overgangsalder eller p-piller, eller en overaktiv bækkenbund. Smerte er aldrig “bare psykisk” — men smerte skaber anspændthed, og anspændthed skaber smerte, og den cirkel skal brydes begge steder.

Bækkenbundsfysioterapi har god dokumentation ved smerter og ved sammentrækningsproblemer, ofte kombineret med psykologisk arbejde. Det er et tilbud, mange ikke ved findes.

Medicin. Antidepressiva — særligt SSRI — giver ofte nedsat lyst, forsinket eller udeblivende orgasme og nedsat følsomhed. Det er meget almindeligt og bliver alt for sjældent nævnt. Der findes ofte løsninger: dosis, tidspunkt, skift af præparat. Tal med lægen, og stop ikke på egen hånd.

Også blodtryksmedicin, p-piller, hormonel prævention, alkohol og cannabis påvirker det.

Hvad der hjælper

Tag målet ud. Så længe der er et bestemt resultat, der skal opnås, er der noget at mislykkes med — og præstationskrav er selve problemet. Kernen i sexterapi har i årtier været at fjerne præstationsmålet og i stedet arbejde med berøring uden mål, gradvist. Det er stadig det bedst underbyggede greb.

Flyt opmærksomheden ud af hovedet. Konkret: mærk efter i huden i stedet for at vurdere, hvordan det går. Det er en færdighed, man kan træne — se At mærke sin egen krop.

Tal om det uden for sengen. Samtaler midt i situationen bliver til evalueringer.

Sig, hvad du gerne vil have. Det er for mange sværere end selve sexen — og det er ofte den egentlige opgave. Se Hvorfor er det så svært at sige nej?

Se på søvn, alkohol og belastning. Lyst er noget af det første, der forsvinder under vedvarende pres — det er ikke tilfældigt, og det er ikke et forholdsproblem. Se Udbrændt — eller noget andet?

Når der ligger noget under

For nogle handler det ikke om teknik eller anspændthed.

Tidligere overgreb, skam knyttet til krop eller seksualitet, eller en opvækst hvor emnet var forbundet med skyld, kan gøre nærhed vanskelig på en måde, som ikke løses med øvelser. Skam lever af at blive skjult — se Skam og skyld er ikke det samme.

Det er noget, der kan behandles, og der findes henvisning med tilskud efter overgreb og vold. Se Hvornår skal man gå til psykolog?

Hvornår du skal til lægen

Og hvis det har taget noget fra dit forhold eller fra din livskvalitet: det er grund nok. Man behøver ikke fejle noget for at have ret til hjælp.

Denne artikel er almen information om psykologi og krop — ikke behandling eller individuel rådgivning. Har du det svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.