Hvad er funktionelle lidelser?
Nogle får betegnelsen som en lettelse. Andre oplever den som en pænere måde at sige, at der ikke er noget galt. Begge reaktioner er der grund til.
Hvis du har haft fysiske symptomer længe uden at man har fundet noget, er der en betegnelse, du sandsynligvis møder på et tidspunkt.
Den er værd at forstå, inden den bliver brugt om dig — både hvad den faktisk betyder, og hvorfor der er uenighed om den.
Hvad ordet dækker
Funktionel henviser til funktion frem for struktur. Idéen er, at et organ eller et system ikke fungerer, som det skal, uden at der er en påviselig skade at finde.
En sammenligning, der bruges ofte: det er ikke hardwaren, der er gået i stykker. Det er noget i måden, systemet kører på.
Betegnelsen bruges i dansk sundhedsvæsen om vedvarende fysiske symptomer, som belaster hverdagen, og hvor en grundig undersøgelse ikke har fundet en anden forklaring.
Der ligger to ting i det, som er lige vigtige:
- Symptomerne er ægte. Det er ikke en høflig omskrivning af “der er ikke noget”.
- Det er ikke en udelukkelsesdiagnose alene. Der skal være et positivt mønster, ikke bare fravær af fund.
Hvad det typisk handler om
Symptombillederne går ofte på tværs af kroppen, og det er en del af pointen. Det er sjældent ét symptom fra ét organ.
Typisk ses:
- Vedvarende smerter — muskler, led, hoved, mave
- Udtalt træthed, som ikke bedres af hvile
- Mave- og tarmgener — se Nervøs mave
- Hjerte- og lungesymptomer — hjertebanken, trykken og åndenød
- Svimmelhed — se Svimmelhed uden fund
- Koncentrations- og hukommelsesbesvær
En del tilstande, der har deres egne navne, bliver af nogle regnet med under betegnelsen — blandt andet irritabel tyktarm og fibromyalgi. Netop dét er et af de omdiskuterede punkter, og jeg vender tilbage til det.
Hvad der ligger bag
Forklaringsmodellen er ikke, at det er psykisk. Den er, at flere systemer påvirker hinanden, og at et af dem er, hvordan nervesystemet behandler signaler fra kroppen.
Mekanismerne er de samme, som jeg har gennemgået i Psykosomatisk betyder ikke indbildt: et vedvarende beredskab, forskudt hormonregulering, ændret tarmfunktion, forstærket opmærksomhed — og et system, der med tiden reagerer kraftigere på de samme signaler.
Ofte er der en udløser i starten: en infektion, en operation, en ulykke, en periode med stor belastning. Det, der er svært at forstå, er, at symptomerne bliver ved, efter at udløseren er væk. Det er også dér, forklaringen ligger — se Hvorfor gør det ondt uden skade?
Hvad behandlingen består af
Der findes tilbud i alle regioner, og indholdet er nogenlunde det samme.
Forståelse af mekanismen. Det lyder tyndt og er det ikke. En stor del af belastningen ved disse tilstande kommer af ikke at vide, hvad der foregår — og af at have hørt, at der ikke er noget.
Gradvis genoptagelse af aktivitet. Ikke hvile, men heller ikke at presse på. Det svære er at finde niveauet, og det gøres bedst med vejledning.
Kognitiv adfærdsterapi eller lignende samtalebehandling. Ikke for at behandle en psykisk lidelse, men fordi opmærksomhed, tolkning og undgåelse påvirker symptomerne målbart.
Søvn og belastning. Se Når du ikke kan sove.
Medicin i nogle tilfælde — for eksempel lav dosis af midler, der dæmper smertesignalering. Det er noget andet end at behandle en depression.
Effekten er reel, men beskeden i gennemsnit. Det skal siges ligeud: for de fleste handler det om bedre funktion, ikke om at symptomerne forsvinder.
Hvorfor begrebet er omstridt
Her er den del, der ofte bliver udeladt, og som du bør kende, uanset hvad du mener om den.
En del patienter og patientforeninger har kritiseret betegnelsen. Kritikken er ikke, at krop og psyke hænger sammen. Den handler om noget mere konkret:
At meget forskellige tilstande bliver lagt sammen. Når irritabel tyktarm, fibromyalgi, kronisk træthed og andet samles under ét, forudsætter man, at de har samme mekanisme. Det er en antagelse, ikke et fund.
At det kan bremse videre udredning. Får man betegnelsen tidligt, er der en risiko for, at nye symptomer bliver tolket ind i den — også når de skyldes noget andet, der er overset.
At det i praksis opleves psykologiserende. Uanset hvordan modellen er formuleret, er det sådan, mange oplever at blive mødt.
At forskningsgrundlaget for en samlet kategori er omdiskuteret. Der er faglig uenighed om, hvor godt afgrænset gruppen egentlig er.
Det gælder særligt for kronisk træthedssyndrom og ME, hvor der er reel faglig strid om, hvorvidt tilstanden hører hjemme her overhovedet — og hvor internationale retningslinjer er blevet ændret på baggrund af den kritik. Se Kronisk træthed og ME.
Jeg tager ikke stilling for dig. Men du skal vide, at uenigheden findes, og at den ikke er kværulanteri.
Hvad du kan gøre med det
Bed om at få forklaret grundlaget. Ikke bare hvad du har, men hvorfor. Et positivt mønster er noget andet end “vi fandt ikke noget”.
Insistér på, at nye symptomer bliver vurderet for sig. En betegnelse er ikke en garanti for, at der aldrig kommer noget andet.
Tag imod behandlingen, hvis den tilbydes. Kritik af en kategori er ikke det samme som, at tilbuddet er værdiløst. For mange flytter det noget.
Og hold fast i, at symptomerne er ægte. Ingen af de mekanismer, der beskrives her, forudsætter, at du bilder dig noget ind.
Hvornår du skal insistere på mere
Kontakt din læge, hvis der kommer noget nyt, eller hvis mønstret ændrer sig — særligt ved utilsigtet vægttab, feber, blod i afføring eller opspyt, nattesved, kraftnedsættelse, følelsesløshed eller symptomer, der kun sidder i den ene side af kroppen.
De ting hører ikke til billedet, og de skal undersøges for sig — uanset hvad der ellers står i journalen.
Denne artikel er almen information om psykologi og krop — ikke behandling eller individuel rådgivning. Har du det svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.