Spændingshovedpine — hvad hjælper?
En jævn, klemmende fornemmelse hele vejen rundt om hovedet. Sjældent alarmerende, ofte konstant — og en af de mest fejlbehandlede tilstande der findes.
Det er den mest almindelige hovedpine, vi har. De fleste mennesker får den på et tidspunkt, og en del har den flere gange om måneden uden nogensinde at tale med nogen om det.
Den bliver ikke taget alvorligt, fordi den ikke er dramatisk. Man tager en håndkøbstablet og går videre. Og det er præcis dér, en del af problemet opstår.
Hvordan den mærkes
Beskrivelsen er påfaldende ens fra person til person: en klemmende, pressende fornemmelse i begge sider af hovedet — som et bånd eller en for stram hat. Den dunker ikke. Den ligger bare der.
De officielle kendetegn er:
- Begge sider af hovedet, ikke kun den ene
- Pressende eller strammende, ikke bankende
- Let til moderat i styrke — man kan som regel arbejde videre
- Bliver ikke værre af at gå på trapper eller bevæge sig
- Ingen kvalme, og sjældent udtalt lys- eller lydfølsomhed
Sammenlign med migræne, der typisk er ensidig, bankende, kraftigere, forværres af aktivitet og ofte følges af kvalme og lysskyhed. Det er ikke en akademisk skelnen — de to behandles forskelligt.
Hvad man rent faktisk kan finde
Der er ét fund, der går igen: musklerne omkring kraniet er ømme at trykke på. Nakke, tindinger, pande, kæbe. Ømheden er større hos folk med denne hovedpine end hos andre, og den stiger yderligere, mens hovedpinen står på.
Det er værd at vide, fordi det peger direkte tilbage på den mekanisme, jeg har beskrevet i Sådan sætter stress sig i kroppen: kroppen holder en spænding i muskler, vi ikke bruger til noget, og nakke, kæbe og pande hører til favoritterne.
Stress er den hyppigst rapporterede udløser. Det er ikke overraskende, men det er en af de bedst underbyggede sammenhænge på området.
Der er også en forskel på de to former, som er værd at kende. Kommer hovedpinen af og til, peger meget på musklerne selv. Er den derimod blevet kronisk — 15 dage om måneden eller mere gennem flere måneder — ser det ud til at handle mere om, hvordan nervesystemet behandler signalerne. Systemet er blevet mere følsomt — se Hvorfor gør det ondt uden skade?.
Det er den samme mekanisme som i Psykosomatisk betyder ikke indbildt: smerten er ægte, men den er ikke en simpel aflæsning af, hvor stram en muskel er.
Den vigtigste ting i denne artikel
Her er noget, alt for få får at vide, og som forvandler en irriterende hovedpine til en daglig.
Smertestillende medicin kan selv fremkalde hovedpine, hvis man tager den tit nok. Det hedder medicinoverforbrugshovedpine, og grænserne er lavere, end folk tror:
- Almindelige håndkøbsmidler (paracetamol, ibuprofen): 15 dage om måneden eller mere
- Kombinationspræparater, triptaner og morfinlignende midler: allerede 10 dage om måneden
Står det på i mere end tre måneder, kan medicinen være blevet en del af årsagen. Og det er en fælde, der lukker sig langsomt: man tager en pille, fordi man har ondt, får ondt oftere, tager flere piller.
Hvis du tager noget mod hovedpine flere gange om ugen, er det den samtale, du skal have med din læge først. Ikke fordi du skal stoppe på egen hånd — afvænning kan give det værre, før det bliver bedre, og det skal gøres med vejledning.
Hvad der har dokumentation
Fysisk aktivitet. Regelmæssig motion har rimelig dokumentation både for færre og mildere anfald. Ikke som præstation — som noget, der ændrer, hvor let systemet går i beredskab.
Forebyggende medicin. Ved hyppig eller kronisk hovedpine er amitriptylin det bedst dokumenterede. Det er oprindeligt et antidepressivum, men bruges her i lav dosis mod smerte, ikke mod depression. Det er en lægesamtale, ikke en håndkøbsbeslutning.
Arbejde med belastningen. Kognitiv adfærdsterapi og stresshåndtering har dokumenteret effekt — og det giver mening, når stress er den hyppigste udløser. Se også Hvorfor kan jeg ikke slappe af?
Søvn. Uregelmæssig eller for lidt søvn hænger sammen med flere anfald. Se Når du ikke kan sove.
Manuel behandling — massage, fysioterapi, øvelser til nakke og skuldre — hjælper mange på kort sigt. Dokumentationen er beskeden sammenlignet med det ovenstående, men bivirkningerne er det også.
Og en jordnær ting: koffein. Både for meget og pludselig for lidt kan give hovedpine. Springer man morgenkaffen over i weekenden og får ondt i hovedet lørdag formiddag, er det sjældent tilfældigt.
Det, der ikke virker så godt som lovet
Nye briller løser sjældent en hovedpine, der ikke er værst ved skærmarbejde. En ny stol gør det samme som en ny stol gør mod nakkesmerter — se Er det holdningen, der giver ondt i nakken?.
Og en scanning finder som regel ingenting, hvilket er godt at vide, men ikke er behandling.
Hvornår du skal have det undersøgt
De fleste hovedpiner er ufarlige. Disse skal ses på:
- Pludselig, voldsom hovedpine, der topper på sekunder — ring 112
- Hovedpine med feber og nakkestivhed
- Hovedpine, der er ny efter 50-årsalderen, eller som har ændret karakter
- Hovedpine med synsforstyrrelser, kraftnedsættelse, talebesvær eller kramper
- Hovedpine, der er værst om morgenen eller ved hoste og anstrengelse
- Hovedpine efter slag mod hovedet
Er det derimod det velkendte bånd, der strammer mest i de travle uger, så er hovedet ikke problemet. Det er det, hovedet forsøger at holde styr på.
Denne artikel er almen information om psykologi og krop — ikke behandling eller individuel rådgivning. Har du det svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.