Ondt i lænden: hvad scanningen viser

Rygsmerter er den hyppigste årsag til nedsat funktionsevne i verden. Og den mest almindelige reaktion — at få det scannet — er ofte det, der gør det værre.

Af Frederik Holm Damgaard · 27. august 2026

Lændesmerter rammer de fleste af os på et tidspunkt. For langt de fleste går det over i løbet af nogle uger. For en mindre gruppe gør det ikke, og så begynder jagten på en forklaring.

Den jagt går næsten altid samme vej: man vil have det scannet. Det er en fuldstændig forståelig reaktion. Det er også dér, tingene ofte går galt.

Det, der findes hos folk uden smerter

Her er et af de mest afklarende fund i hele smerteforskningen.

Man har scannet et stort antal mennesker uden nogen form for rygsmerter — og talt op, hvad man fandt. Resultatet er slående:

Med andre ord: de fund, der bliver præsenteret som forklaringen på ens smerter, findes hos enorme mængder af mennesker, der intet mærker. Slidgigt i ryggen er i vid udstrækning et aldersfænomen — som grå hår, bare indvendigt.

Det betyder ikke, at fundene aldrig betyder noget. Det betyder, at et fund alene ikke beviser, at det er årsagen.

Derfor fraråder retningslinjerne rutinescanning

Det overrasker mange, men internationale og danske retningslinjer anbefaler imod at scanne almindelige lændesmerter uden alarmtegn.

Grunden er ikke sparehensyn. Det er, at scanningen ikke gør patienten bedre — og at den for nogle gør dem dårligere. Får man at vide, at man har en degenereret diskus, ændrer det, hvordan man bevæger sig. Man skåner. Man frygter. Man tror, ryggen er skrøbelig.

Og den overbevisning er i sig selv forbundet med værre smerter og længere sygefravær. Det er den mest brugbare pointe i hele artiklen: ordene i en scanningsbeskrivelse er ikke neutrale. De er en del af behandlingen, på godt og ondt.

Omkring ni ud af ti tilfælde af lændesmerter kan i øvrigt ikke tilskrives én bestemt struktur. De kaldes uspecifikke — ikke fordi de er indbildte, men fordi ryggen er et sammensat system, og smerte sjældent kommer fra ét sted.

Det, der faktisk forudsiger, om det bliver langvarigt

Når man ser på, hvem der stadig har ondt et halvt år senere, er de bedste forudsigere ikke fundene på billederne. De er:

Det er ikke en påstand om, at rygsmerter er psykiske. Vævet er der, smerten er ægte. Men det er godt dokumenteret, at det psykologiske forudsiger forløbet bedre end det, man kan se på et billede — og det er en af de tydeligste illustrationer af det, jeg har skrevet om i Psykosomatisk betyder ikke indbildt.

Belastningens rolle er heller ikke mystisk. Et nervesystem i vedvarende beredskab spænder musklerne, sover dårligere og reagerer kraftigere på smertesignaler — se Sådan sætter stress sig i kroppen.

Hvad der hjælper

Bliv i bevægelse. Det er den mest veletablerede anbefaling på området, og den er vendt 180 grader siden 1990’erne. Sengeleje gør det værre. Fortsæt med almindelige aktiviteter så meget, det kan lade sig gøre — også selvom det gør lidt ondt.

Træning. Hvilken slags betyder mindre, end man skulle tro. Det, der har dokumentation, er at man træner — ikke en bestemt øvelse eller et bestemt system.

Forståelse af smerte. At vide, hvorfor det gør ondt, og at ondt ikke er lig med skade, har målt effekt. Det er ikke en trøstepræmie. Det er behandling. Se Hvorfor gør det ondt uden skade?

Terapi ved langvarige smerter. Kognitiv adfærdsterapi og accept-baserede tilgange har dokumentation ved kroniske rygsmerter — særligt for dem, hvor frygt og undgåelse fylder.

Søvn og belastning. De to steder, hvor man kan flytte noget, uden at ryggen behøver at ændre sig først. Se Når du ikke kan sove.

Om smertestillende: paracetamol har vist sig ikke at virke bedre end placebo mod akutte lændesmerter. Betændelseshæmmende midler har en lille effekt. Det er ikke et argument for at lide unødigt — det er et argument for ikke at vente på, at pillen løser det.

Hvornår du skal søge læge — og hvornår det haster

De fleste lændesmerter er ufarlige. Men disse skal ses på:

Akut — ring 112 eller tag på skadestuen:

Det kan være tryk på nerverne nederst i rygmarven, og det er tidskritisk.

Kontakt din læge ved:

Er der ikke alarmtegn, og har du haft ondt i nogle uger: den bedste medicin er som regel at komme i gang igen, før det føles helt sikkert.

Denne artikel er almen information om psykologi og krop — ikke behandling eller individuel rådgivning. Har du det svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.