Tilknytningsmønstre — hvad holder?
"Jeg er ængsteligt tilknyttet, og han er undvigende." Sætningen forklarer alt og forudsiger næsten ingenting. Der er en grund til det.
Tilknytningsteori er en af de bedst underbyggede idéer i udviklingspsykologien. Den udgave, der cirkulerer på nettet, er noget andet.
Der er blevet lavet en personlighedstest ud af den: fire kasser, en quiz på ti spørgsmål, og en forklaring på hele ens kærlighedsliv. Det er værd at skille de to ting ad — ikke for at afvise teorien, men fordi den rigtige version faktisk er mere brugbar.
Hvad der holder
Grundidéen står stærkt. Små børn danner et bånd til den, der passer dem, og hvor forudsigeligt og lydhørt det bånd er, ser ud til at forme, hvordan barnet håndterer belastning og nærhed.
Det er også veldokumenteret, at det, plejepersonen gør, betyder noget — særligt evnen til at opfange og svare på barnets signaler. Indsatser, der styrker netop den evne hos forældre, virker.
Og på gruppeniveau hænger tryghed sammen med, hvordan voksne har det i deres forhold: dem, der scorer trygt, har i gennemsnit mere tilfredse relationer og lettere ved at regulere sig selv under pres.
Alt det er reelt. Det er, når man går fra gennemsnit til enkeltperson, at det skrider.
Hvor internetversionen går galt
Det er ikke fire typer. Data passer bedre på to skalaer end på fire kasser: hvor meget man frygter afvisning og forladthed, og hvor meget man trækker sig fra nærhed. De fleste ligger et sted midt på begge — ikke i et hjørne. Kategorierne er en forenkling, som forskerne selv er gået væk fra.
Sammenhængen fra barndom til voksenliv er beskeden. Den findes, men den er langt fra skæbne. Når man følger de samme mennesker fra spædbarn til voksen, er sammenhængen svag til moderat — og livshændelser undervejs, tab, skilsmisse, sygdom, nye relationer, forklarer en stor del af det, der ændrer sig.
Det er ikke det samme i alle relationer. Man kan være tryg sammen med én person og ængstelig sammen med en anden. Mønstret hører delvist til relationen, ikke kun til personen.
Quizzen på nettet er ikke instrumentet. De redskaber, forskningen bruger, er noget andet end ti spørgsmål med et resultat til sidst. Man får en etiket, ikke en måling.
Det, der bliver overset
Der findes et begreb i litteraturen, som stort set aldrig når med i nettets udgave, og som er det vigtigste her: erhvervet tryghed.
Det dækker mennesker, der havde en svær barndom, og som alligevel fungerer trygt som voksne — i relationer, som forældre, i pres. Det sker. Det er beskrevet, og det er ikke sjældent.
Det er værd at fremhæve, fordi den populære udgave gør det modsatte. Får man at vide, at man er “ængsteligt tilknyttet”, lyder det som en diagnose, man skal indrette sig efter. Det er ikke det, forskningen siger.
Hvad etiketten kommer til at gøre
Der er en praktisk risiko ved at bruge typerne på sig selv og hinanden, og den er værd at nævne direkte.
Etiketten bliver en forklaring, der lukker samtalen: sådan er jeg, det er min tilknytning. Eller den bliver en anklage: du er undvigende. I begge tilfælde er man holdt op med at tale om det, der faktisk skete mellem jer.
Det er også en effektiv måde at flytte ansvar. Et mønster forklarer, hvorfor noget er svært. Det er ikke det samme som, at det ikke skal håndteres.
Det, der faktisk kan bruges
Fjern kasserne, og der bliver noget tilbage, som er værd at kende hos sig selv:
Hvad gør du, når du bliver utryg i en relation? Nogle søger nærhed, ringer, spørger, tjekker. Andre trækker sig, bliver kølige, lukker. Det er de to grundretninger, og de fleste kan genkende deres egen.
Hvad forudsiger du, at der sker? At du bliver forladt? At du bliver krævet noget af, du ikke kan levere? Forudsigelsen er det, der kan undersøges — mønstret i sig selv er bare et navn.
Hvad sker der bagefter? Det, der ser ud til at betyde mest i praksis, er ikke, om der opstår konflikt, men om der bliver rettet op efter den. Reparationen er arbejdet.
Hvor det møder kroppen
Utryghed i en nær relation er en af de mest belastende tilstande, mennesker kommer i — og den gør præcis det, resten af denne side handler om.
Man går i beredskab: vagtsom, urolig, dårlig søvn, spændt. Se Sådan sætter stress sig i kroppen.
Og man holder noget inde, fordi det føles for risikabelt at sige. Det er ikke gratis: den fysiologiske reaktion bliver ikke mindre af at blive undertrykt, den bliver større. Se Er det holdningen, der giver ondt i nakken?
Når det er mere end et mønster
Tilknytningssprog bliver af og til brugt til at forklare noget, der ikke skal forklares.
Er der vold, kontrol, trusler eller systematisk nedgørelse i en relation, er det ikke et tilknytningsmønster, der mødes. Ring til Lev Uden Vold på 1888 — de rådgiver hele døgnet, også hvis du er i tvivl om, hvad det er.
Og har du oplevet svigt eller overgreb i barndommen, som stadig fylder, findes der behandling med god dokumentation. Se Sidder traumer i kroppen? og Hvornår skal man gå til psykolog?
Denne artikel er almen information om psykologi og krop — ikke behandling eller individuel rådgivning. Har du det svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.