Eksem, kløe og stress
Huden er det eneste organ, andre kan se. Det gør den til et af de steder, hvor krop og psyke tydeligst trækker i hinanden — begge veje.
Der er en grund til, at huden optræder i sproget om følelser. Man rødmer, får gåsehud, sveder, klør. Reaktionerne er øjeblikkelige og synlige.
Det gør huden til et godt sted at se, hvordan psyke og krop hænger sammen — og til et af de steder, hvor det er nemmest at overdrive pointen.
Hvad der er belæg for
Lad os tage grænsen først, for den er vigtig.
Stress giver ikke eksem. Atopisk eksem skyldes en kombination af arvelige forhold, hudbarrierens tilstand og immunsystemet. Psoriasis er en immunbetinget sygdom. Ingen af dem opstår af at have det svært.
Men belastning forværrer dem målbart. Det er velbeskrevet for begge: opblomstringer optræder hyppigere i og efter pressede perioder, og under kontrollerede forhold har man vist, at hudbarrieren genopbygger sig langsommere, når man er belastet.
Det passer med billedet fra andre steder på kroppen: langvarig belastning gør heling langsommere og inflammation større. Se Bliver man lettere syg af stress?
Så formuleringen skal være præcis: ikke årsag, men forstærker. Det er ikke en mindre pointe — det er den, der er brugbar, fordi forstærkeren kan skrues på.
Kløe-kradse-cirklen
Her er den mekanisme, der driver mest, og som er lettest at gribe fat i.
Kløe fører til kradsen. Kradsen giver et par sekunders lettelse — og skader samtidig hudbarrieren, hvilket giver mere kløe. Ofte kommer den værste kløe et stykke tid efter kradseriet, ikke under.
Det er samme form som andre mønstre på denne side: den umiddelbare lettelse forstærker en adfærd, der koster senere. Se Hvorfor er det så svært at sige nej?
Meget kradsen sker desuden automatisk — om natten, foran skærmen, midt i en samtale. Man opdager det ikke, og derfor virker det ikke at beslutte sig for at lade være.
Derfor findes der en tilgang med reel dokumentation, som næsten ingen får tilbudt: vanebrydende træning. Man lærer først at registrere, hvornår man kradser, og indøver derefter en anden bevægelse i stedet — for eksempel at knytte hånden eller trykke let på stedet. Kombineret med almindelig behandling giver det bedre resultater end behandling alene.
Kløe smitter
Det er et af de sjovere fund på området, og det siger noget alvorligt.
Hvis man holder et foredrag om kløe og viser billeder af det, begynder tilhørerne at kradse sig — målbart mere end en kontrolgruppe, der hører om noget andet.
Kløe er altså i høj grad modtagelig for forventning og opmærksomhed. Det er den samme mekanisme som ved placebo og nocebo, se Placebo, nocebo og forventning.
To praktiske følger: at holde konstant øje med sin hud gør kløen kraftigere. Og at læse længe om andres forløb gør det sjældent bedre.
Den anden vej: hvad huden gør ved en
Det bliver ofte glemt, at forbindelsen går begge veje — og at den vej for mange fylder mest.
Synlig hudsygdom er forbundet med markant nedsat livskvalitet, og for både eksem og psoriasis er der klart forhøjet forekomst af depression og angst. Det handler ikke kun om ubehag. Det handler om at blive set.
Og dermed om skam: man dækker til, undgår svømmehallen, holder op med at give hånd, forklarer på forhånd. Skjul er skammens kendemærke — og skjul er ikke gratis. Se Skam og skyld er ikke det samme.
Søvnen ryger også. Kløe er værst om aftenen og natten, og dårlig søvn sænker tærsklen for kløe dagen efter. Se Når du ikke kan sove.
Hvad der hjælper
Behandl huden ordentligt først. Det lyder banalt, men underbehandling er almindelig — dels af frygt for binyrebarkhormon, dels fordi man stopper, når det ser bedre ud. Tal med lægen om en plan, du kan holde.
Vanebrydende træning mod kradsen, som beskrevet ovenfor. Spørg efter det.
Se på belastningen som en del af behandlingen, ikke som et alternativ til den.
Hold øje med søvnen. Den er både offer og forstærker.
Undgå at overvåge huden. Faste tidspunkter til at se på den er bedre end at tjekke hele dagen.
Og en ting, der ofte overses: kløe uden udslæt er ikke nødvendigvis psykisk. Det kan skyldes lever- eller nyreproblemer, jernmangel, lavt stofskifte, medicin og andet. Det skal undersøges, før man konkluderer noget om nerver.
Hvornår du skal til lægen
- Udslæt med feber, almen sygdomsfølelse eller hurtig udbredelse
- Blærer i munden eller på slimhinder, eller hud der løsner sig
- Tegn på infektion — gule skorper, væskende sår, tiltagende varme og hævelse
- Kløe uden udslæt, der står på i uger
- En plet, der ændrer sig i form, farve eller størrelse
- Hudsygdom, der har taget din søvn, dit arbejde eller dit sociale liv
Det sidste er ikke en mindre grund end de andre. Psoriasis og svært eksem er forbundet med reelt forhøjet forekomst af depression, og der findes både bedre hudbehandling og hjælp til resten. Se Hvornår skal man gå til psykolog?
Denne artikel er almen information om psykologi og krop — ikke behandling eller individuel rådgivning. Har du det svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.