PMS, PMDD og hormonfølsomhed
"Det er bare hormoner." Sætningen affærdiger noget, som er præcist undersøgt — og undersøgelsen viser noget mere interessant end både den og modsvaret.
Cyklusrelaterede humørsvingninger bliver mødt på to lige ubrugelige måder. Enten er det “bare hormoner”, og så er der ikke mere at sige. Eller også er det psykisk, og så har hormonerne ikke noget med det at gøre.
Det er begge dele forkert, og forsøget, der viser hvorfor, er et af de smukkeste eksempler på krop og psyke i samspil.
Forsøget
Man tog kvinder med svære cyklusrelaterede humørsymptomer og kvinder uden, og gjorde tre ting.
Først slukkede man for cyklus med medicin. Symptomerne forsvandt hos dem, der havde dem.
Så gav man de samme hormoner tilbage — østrogen i én periode, progesteron i en anden, uden at deltagerne vidste hvornår.
Symptomerne kom tilbage. Men kun hos den gruppe, der havde dem i forvejen. Kontrolgruppen fik de samme hormoner i de samme mængder og reagerede ikke.
Konklusionen er præcis: hormonniveauerne er normale. Det er følsomheden over for udsvingene, der er forskellig.
Det er hverken “bare hormoner” eller “det sidder i hovedet”. Det er en biologisk forskel i, hvordan hjernen reagerer på et helt almindeligt signal fra kroppen.
PMS og PMDD er ikke det samme
PMS dækker de gener, rigtig mange kender i dagene før menstruation: irritabilitet, oppustethed, ømme bryster, hovedpine, uro, træthed. Det er almindeligt og kan være generende.
PMDD — præmenstruel dysfori — er en anerkendt tilstand i de internationale diagnosesystemer og er noget andet. Her dominerer de psykiske symptomer, og de er svære nok til at gå ud over arbejde, studier eller relationer: markant nedtrykthed, håbløshed, udtalt irritabilitet eller vrede, angst og spændthed, følelsen af at miste kontrollen.
Det rammer en mindre andel — de fleste estimater ligger på nogle få procent.
Det, der afgør, om det er cyklus
Her er den mest praktiske oplysning i artiklen, og den bliver næsten altid sprunget over.
Diagnosen stilles ikke på, hvad man husker. Den stilles på timing, og timingen skal registreres, mens den sker:
- Symptomerne kommer i ugen eller to før menstruationen
- De forsvinder inden for få dage efter, at den er begyndt
- Der er en symptomfri periode efter menstruationen
Det er den symptomfrie uge, der er nøglen. Er man nedtrykt hele måneden, men værst før menstruationen, er det ikke PMDD — det er sandsynligvis en anden tilstand, som cyklus forværrer. Og det behandles anderledes.
Derfor: udfyld et dagligt skema i mindst to cyklusser, før du taler med lægen. Vores hukommelse for humør er dårlig og farvet af, hvordan vi har det nu. To måneders noter er den mest værdifulde ting, du kan tage med.
Hvorfor det ikke er en karakterbrist
Det bliver ofte oplevet som noget, man burde kunne styre — særligt fordi man bagefter kan se, at reaktionen var uforholdsmæssig.
Men den mekanisme, forsøget beskriver, er ikke en holdning. Det er en forskel i, hvordan hjernens signalstoffer reagerer på hormonelle skift, og den kan man ikke tage sig sammen til at have anderledes.
Til gengæld kan man gøre noget ved både følsomheden og det, den rammer ned i — og det er der, behandlingen ligger.
Behandling — og en usædvanlig detalje
SSRI virker, og de virker hurtigt. Det er den mest overraskende del. Ved depression tager det uger, før man mærker noget. Ved PMDD er effekten hurtig nok til, at midlerne kan tages kun i den anden halvdel af cyklus — og det virker.
Det siger igen noget om, at mekanismen er en anden. Det er også en lettelse for mange, at det ikke behøver være daglig medicin.
P-piller kan hjælpe, særligt taget uden pauseuger, så udsvingene udjævnes. Nogle typer er bedre undersøgt end andre. Nogle får det derimod dårligere af hormonel prævention — det er værd at holde øje med og tale om.
Kognitiv adfærdsterapi har dokumentation, både alene og som supplement.
Det jordnære. Søvn, motion og alkohol påvirker forløbet mærkbart. Alkohol i den følsomme uge er for mange et af de tydeligste håndtag. Se Når du ikke kan sove.
Planlæg efter det, hvis du kan. Læg krævende samtaler og beslutninger i den gode del af cyklus. Det er ikke at give efter — det er at bruge information, man faktisk har.
Kosttilskud er der begrænset dokumentation for. Calcium og B6 er de mest undersøgte, og effekten er beskeden. Det er ikke det sted, man skal begynde.
Overgangsalderen
Samme princip gælder i en anden periode af livet. Årene op til menopausen er kendetegnet ved store og uregelmæssige udsving frem for et jævnt fald — og det er netop udsvingene, der ser ud til at betyde noget.
Perioden er forbundet med øget risiko for depressive symptomer, særligt hos dem, der har reageret på hormonelle skift før — efter fødsel eller i cyklus. Dårlig søvn og hedeture forklarer en del af det, men ikke det hele.
Det er værd at vide, fordi symptomerne ofte bliver behandlet som “alder” eller som en ren depression, når timingen faktisk peger et sted hen.
Hvornår du skal tale med nogen
Gå til din læge, hvis generne påvirker dit arbejde eller dine relationer, hvis du har det markant værre i bestemte uger hver måned, eller hvis du er begyndt at indrette dit liv efter det.
Tag dine to måneders noter med. De gør samtalen kortere og bedre.
Og hvis der er tanker om ikke at ville leve — det forekommer ved svær PMDD, og risikoen er reel — så vent ikke på næste cyklus. Ring til din læge, vagtlægen eller Livslinien på 70 201 201, der har åbent hele døgnet.
Denne artikel er almen information om psykologi og krop — ikke behandling eller individuel rådgivning. Har du det svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.